Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-2015

6.39 Kelstrup Plantage

Skov nr. 404

Kort nr. 10

Areal i alt 331 ha, heraf skovbevokset 229 ha

Beliggenhedskommune:

Bov

bøg

26 ha

strandeng mv

ha

eg

52 ha

eng, mose, sø

16 ha

alø

12 ha

overdrev, hede

ha

nål

139 ha

stormfald

74 ha

andet

12 ha

Efter stormfaldet i 1999 er der udarbejdet en såkaldt nødplan for genkultiveringen af Kelstrup Plantage. Nødplanen indeholder en del specifikke oplysninger om valget af træarter m.m. Teksten herunder svarer omtrent til teksten i nødplanen.
(du kan se nødplanen i sin helhed her)

Kelstrup Plantage ligger ca. 10 km fra centrum af Flensborg og 5 km nordøst for Kruså. I vest gennemskæres plantagen af rute 170 til Aabenraa. Sydøst for plantagen løber hovedvej 8 til Sønderborg. Plantage gennemskæres af Gejlå fra nordøst til sydvest.

Kelstrup Plantage er etableret ved tilplantning af landbrugsjord. Dette er sket over tre perioder omkring 1850, 1880 og 1950. Inden orkanen den 3. december 1999 var cirka 1/3 løvtræarealer og 2/3 nåletræarealer. De dominerende løvtræer er eg, bøg og ask. Blandt nåletræerne har rødgran været dominerende. Desuden findes ædelgran, douglasgran og sitkagran. Produktionen at tømmer er meget høj og kvaliteten er god. Alderssammensætningen i dag afspejler stormens omfattende ødelæggelser.

Plantagen strækker sig tværs over den Jydske Højderyg. Plantagens østlige del dækker over lerholdig moræne, den centrale del over grusmoræne, og den vestlige del over smeltevandssand, der mod vest går over i en smeltevandsflade. Figuren viser et højdetværsnit af plantagen fra vest mod øst.

Området har velbevarede geologiske formationer fra de sidste istider og hører til det nationale geologiske interesseområde nr. 111. I områder mod nord har en massiv leraflejring befordret dannelsen af en større højmose. Denne er dog afvandet, og der har fundet tørveudnyttelse sted.

Dele af moseområdet i den nordøstlige del er udlagt til urørt skov i henhold til naturskovstrategien.

I henhold til Regionplanen er den nordøstlige del af plantagen (moseområdet) udpeget som naturområde. Det samme område er, sammen med de lave arealer langs Gejlå, udpeget som VandMiljøPlan II (VMP II) lavbundsområder.

Plantagen har oprindelig været jordtilliggende til en landsby på 5 – 6 gårde, der har ligget omtrent der, hvor Kelstrupgård ligger i dag. Disse er senere blevet til en ladegård, først under Søgård, senere under Augustenborg. I 1852 blev ejendommen overtaget af staten. Efter overtagelsen blev den 1. tilplantning påbegyndt.
Plantagens oprindelse som landbrugsejendom kan stadig erkendes. I landskabet ses diger, dyrkningsvolde og gamle kreaturvandingssteder. På skovkortene findes stadig gamle betegnelser på marker og græsgange.
Plantagen rummer en del fortidsminder, blandt andet de hertugelige skelsten i plantagens nordskel.

Plantagens nåletræer, rødgran, sitkagran, douglasgran, ædelgran og lærk udvikler sig godt. Plantagen har enkelte 1. generationsbevoksninger, Emeis bevoksninger, men efter stormfaldet i december 1999 resterer der ellers kun nåletræbevoksninger af 2. generation.
Nåletræet vil også fremover være dominerende i Kelstrup plantage. De store monokulturer af rødgran og ædelgran hører dog fortiden til. En hensigtsmæssig indblandig af lærk og douglas vil øge robustheden i plantagen. Det er primært disse to træarter der står tilbage efter orkanen. En opkvistning af douglasgran og eventuelt lærk vil kunne komme på tale.
Plantagen er velegnet til pyntegrøntdyrkning. Nordmannsgran udvikler sig særdeles godt, hvorimod nobilis har tendens til at få for lange skud. Der reserveres arealer til udvidelse af pyntegrøntarealet, især til nobilis.
Løvtræ kan udvikle sig godt. Det drejer sig primært om bøg og eg på den lerblandede grusmoræne. På den dårligere jord har løvtræet mere en stabiliserende opgave. Dels som ydre og indre bryn, og dels som mindre, stabiliserende bevoksninger.
I de bevoksninger der stammer fra den oprindelige tilplantning, Emeis bevoksningerne, vil der blive skabt en langsom selvforyngelse, der bygger på bevoksningernes træarter.
Plantagen har et godt og tæt vejsystem, der har været en forudsætning for en intensiv træproduktion samt pyntegrøntproduktion. Der er kun få grøfter i plantagen.

I nordkanten af plantagen ligger moseområdet "Søndermose". Dele af det ligger som tilgroningsmose. Dette område er udlagt som urørt naturskov. Andre dele er kultiveret til skov og tilplantet med rødgran og eg. Der planlægges på at give disse områder et mere ekstensivt præg. Det vil ske ved gradvist at udfase rødgranerne, og efterfølgende understøtte naturlig opvækst ved indplantning af holme med eg, ask og birk.

Kulturplanen for plantagen er omfattende, c. 128 ha. Langt den største del heraf skyldes genkultivering efter stormfaldet i 1999 suppleret med yderligere afdrifter af nåletræ på grund af blottede rande, opløsningstendenser m.v. Hertil kommer at en række løvtræbevoksninger i den østlige del af plantagen selvforynges.

I afdeling 4283 og 4289 hvor de mest markante geologiske bølger findes vil det flade plateau mod vest blive friholdt for tilplantning. Resten af afdeling 4283 vil blive tilplantet dels med eg og dels med en blanding af bøg og ædelgran. Sporsystemet vil komme til at ligge i dalene hvilket understøtter de geologiske konturer. I de først år efter plantning vil konturerne fortsat være synlige og når løvtræet bliver ældre vil kan kunne få fornemmelse af det kuperede terræn gennem bevoksningerne. Blandingen af rødgran, douglas og lærk i afdeling 4289 vil blive anlagt så terrænforskellene understøttes.
Omkring Gejl Å bliver store partier holdt fri for tilplantning således at dalen med åen kommer til at fremstå meget markant.

Den detaljerede kulturplan fremgår af bilag 9.

Der er ingen naturlige søer i plantagen. I plantagen findes en del tørveskær med åben vandflade, samt en del gamle kreaturvandingssteder, der i de seneste år er blevet oprenset. De huser nu en paddebestand. Der er ingen naturlige søer i plantagen.

Af de mange enge, der henlå som græsningsarealer frem til slutningen af fyrrene, er nu kun tjenestejorden til skovfogedstedet tilbage. Den drives som græsningseng med får.
Der er etableret yderligere en græsningseng i afdeling 342.

I plantagen ligger et par mindre overdrev. Der arbejdes for at udbygge disse overdrev, samt at føje et par nye, åbne græsarealer til.

Detaljerede beskrivelser af plantagens naturområder findes i bilag 5, side 50-52.

Jagtretten i plantagen tilhører Kongehuset.
Der foretages ikke aktiv vildtpleje i plantagen, men kulturanlæg og tyndinger (i eg om vinteren) planlægges dog med hensyn til vildtet.

Der er ikke fiskemuligheder i plantagen.

På trods af sin store bynærhed er plantagen ikke rigtigt blevet et udflugtsmål for de omliggende bymæssige områder. Dette hænger nok sammen med de mange gamle og mellemaldrende nåletræbevoksninger, der har givet plantagen et lidt dystert præg. Dette vil klart ændres efter stormfaldet.

De mest publikumsbenyttede områder er ved rastepladsen på rute 170, omkring indkørslerne ved vejene Douglaslinien og Tuegravsvej, samt skovrastepladsen ved Stokkebrovej.
Ved cafeteriet ved Holdbi Kro ligger en legepark. Spejderpladsen i den gamle grusgrav vest for skovfogedstedet overvejes forbedret med grillsted og borde/bænke. På sigt kan opførelse af sheltere komme på tale.

Plantagen benyttes til en del ridning med udgangspunkt fra Holbøl Rideklub. Herudover sker det træningskørsler med slædehunde i vinterhalvåret. Holbøl Foredrags- og Idrætsforening har ugentlige motionsløb i plantagen i sommerhalvåret. Plantagen danner ofte ramme for større orienteringsløb.

Op til jul har plantagen været besøgt af mange børnehaver og fritidshjem, hvor 500-600 børn og pædagoger tilbringer et par timer med indsamling af gran og andre effekter til juledekorationer. Desuden har plantagen været en meget eftertragtet lokalitet for svampesamlere.
Der findes i dag en primitiv folder for den østlige del af plantagen.

Det bevoksede areal forøges med 66 ha som følge af tilplantningen efter stormfaldet i 1999. Løvtræandelen øges fra 39% i 2001 til 48% i 2015. Arealandelen med løv øges reelt mere, da løvtræprocenten før stormfaldet blot udgjorde 29% i 1999.
Af løvtræ er det især arealet med eg, som øges.
Det samlede forråd af træ i plantagen ændres stort set ikke, hvorimod forrådet pr ha reduceres i takt med de store tilplantninger fra 170 m3 pr i 2001 til c. 140 m3 pr ha i 2015. Hugsten forventes at udgøre 1.700 m3 om året.