Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-2015

6.34 Rinkenæs Skovene

Skov nr. 306 Rinkenæs Skov

Skov nr. 307 Buskmose Skov

Kort nr. 8

Areal i alt 358 ha, heraf skovbevokset 291 ha

Beliggenhedskommune:

Gråsten

bøg

206 ha

strandeng mv

ha

eg

38 ha

eng, mose, sø

16 ha

alø

12 ha

overdrev, hede

13 ha

nål

35 ha

stormfald

4 ha

andet

34 ha

Generelt

Rinkenæs Skovene ligger et par kilometer vest for Gråsten, og et par kilometer nord for Rinkenæs, og hænger sammen med skovområderne helt op ad Gråsten.

Skovene består hovedsageligt af bøg med indslag af eg og ask. Nåletræsbevoksninger findes flere steder. Aldersfordelingen er ret ujævn med beskedne arealer fra perioden 1900-1930.
Skovene er karakteristiske ved at indeholde mange åbne arealer, der enten er søer, enge eller overdrev. I området omkring og syd for Margrethe Sø er terrænet ret kuperet. Disse forhold giver et meget varieret og smukt skovbillede.

Landskabet er et typisk morænelandskab, stedvist med et ret kuperet terræn. Ravnsbjerg (60 m.o.h.), Hundsbjerg (72 m.o.h.) og Humlebjerg (53 m.o.h.) er nogle markante højdedrag i Rinkenæs Skov. I Buskmose Skov flader terrænet ud, og har et jævnt fald mod det fugtige område Buskmose.
Jordbunden har generelt et højt lerindhold. I nogle lavninger findes tørvedannelser.
Buskmose Skov ligger i nationalt geologisk interesseområde Tinglev-Kværs-Gejl, som rummer et zonedelt landskab med spor efter 5 næsten parallelle israndsstillinger.

Humlebjerg

Området omkring Humlebjerg (billedet) er udlagt til græsningsskov og plukhugst i henhold til Naturskovsstrategien.
Skovene indgår i et EF-habitatområdet "Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Roden Skov", udpeget til beskyttelse af naturtypen "bøgeskov med skovmærke". Skovene ligger desuden inden for et EF-fuglebeskyttelsesområde, der omfatter flere af Gråsten Skovene, Nybøl Nor og dele af Flensborg Fjord.
I regionplanmæssig sammenhæng ligger skovene i naturområde, turistområde og i område af særlig landskabelig værdi.

Søerne i Rinkenæs Skov er i 1930'erne anlagt til brug for karpedrift. Ingrid Sø er anlagt så sent som i 1970.
I forbindelse med Hertugens oprettelse af et egentligt skovbrug i 1860'erne, blev der opkøbt en række bondeskovs- og overdrevsarealer i den sydlige del af Rinkenæs Skov. Grænsen mellem de enkelte parceller kan i dag ses som diger i skoven.
Der findes flere gravhøje og en langdysse i Rinkenæs Skovene.

Hovedparten af skovene er højproduktiv løvskov, hvor klimaksvegetationen, det vil sige den bøgedominerede løvskov, i stort omfang er erstattet eller suppleret med plantede bevoksninger af nåletræ. Det har ikke alle steder været en succes. Mange af de 40-årige eller yngre rødgran- og sitkagranbevoksninger har måtte forynges før tid. De fleste af de resterende granbevoksninger trives heller ikke optimalt, og må ligeledes forventes forynget forholdsvist tidligt. Det er især i de lavtliggende områder med tidligere tørvedannelser og høj grundvandsstand, at nåletræet trives utilfredsstillende.

Løvskoven med bøg, eg og ask trives derimod fortrinligt, og foryngelsesbetingelserne er særdeles gode. På grund af områder med stiv lerjord og skiftende terrænformer er vandforsyningen i jorden ret afvekslende, også over små afstande. Den medfølgende variation i den naturlige opvækst danner basis for en ønskelig, naturnær driftsform.

Terrænet i Rinkenæs Skovene flader meget ud mod vest, og i Buskmose Skov er det næsten helt fladt. Det betyder at vandbevægelsen væk fra de stive lerjorder bliver besværliggjort. Derfor har skoven store områder med stiv, grundvandsnær lerjord. Der har bøgen svært ved at trives. Det bør derfor sikres at andre træarter tager over hvor bøgen giver op. Det vil på langt sigt betyde at eg, ask og til dels el, ær og lind, både i renbestand og i blandinger, kommer til at dominere de vandlidende arealer.

Kulturplanen, som i detaljer er vist i bilag 9 og foreskriver foryngelse af 69 ha, heraf udgøres c. 70% af selvforyngelser i bøg. Relativt store dele af nåletræbevoksningerne især gran forynges med enten løvtræ eller mere robuste nåletræarter.

På engene omkring Margrethe Sø findes en rig orkidéflora, som understøttes med slåning og sen afgræsning. Denne praksis fortsættes. Skovens øvrige enge, overdrev og sletter græsses fortsat med kreaturer eller heste. Der foretages hvert år optælling af orkideforekomster, i år 2000 var der f. eks. over 5.000 maj-gøgeurter.

I afd. 3161 ligger den næringsfattige Ravnsmose, der adskiller sig fra skovens øvrige vådområder ved netop at have en næringsfattig karakter. Mosen er under tilgroning, og mulighederne for at lysne omkring mosen og at gøre den mere fugtig undersøges.

På sletterne ved Hundsbjerg foregår et forsøg med forskellige former for græsning og slåning. Formålet er at undersøge, hvordan de forskellige behandlinger påvirker udviklingen mod en mere overdrevsagtig karakter.
På sletten Tustoft Maj i Buskmose Skov ligger et delvist rørlagt vandløb, der afdræner sletten mod Buskmose. Det vil blive undersøgt om vandløbet kan åbnes.
Søerne i Rinkenæs Skov er alle kunstige, og er tidligere anlagt med henblik på karpedrift. Søerne anvendes stadig i forbindelse med distriktets karpedrift.

Mere detaljerede beskrivelser af naturområderne findes i bilag 5, side 39-44. På kort i bilag 8 er endvidere vist, hvor foreløbige overvejelser har peget på at dele af skovene kan gøres mere fugtige.

Jagtretten i Rinkenæs Skovene tilhører Kongehuset.
Distriktet anvender søerne i forbindelse med karpedriften, og har udgivet en særlig folder om denne driftsform.

Da Rinkenæs Skovene ikke ligger umiddelbart op ad Gråsten, har de ikke helt det samme besøg af publikum som de mere bynære af Gråsten Skovene. Til gengæld bliver alle større arrangementer henvist til Rinkenæs Skovene. Dette sker som regel med udgangspunkt fra stævnepladsen ved Ravnsbjerg eller bålpladsen ved Margrethe Sø. Det bevirker, at også i Rinkenæs Skovene vejer særlige publikumshensyn tungt.

I afd. 3180 i Rinkenæs Skov ligger en primitiv overnatningsplads. På parkeringspladsen ved Tummelsbjerg Led er der toiletfaciliteter.

I den sydøstlige del af Rinkenæs Skov, op mod Ravnsbjergvej, arbejdes der for tiden med indretningen af et aktivitetsområde, specielt med henblik på anvendelse for de nærliggende undervisningsinstitutioner. Områdets indretning sker i et samarbejde med Gråsten Kommune.
Skovene er medtaget i den vandretursfolder, som er nævnt under afsnittet skovene ved Gråsten.

Kulturplanen medfører, at løvtræandelen i skovene stiger fra 88% til 92%. Masseniveauet i løbet af perioden ændres ikke, det holdes på omkring 220 m3 pr ha bevokset. Mængden af overstandere forventes fordoblet i løbet af perioden dels som følge af kulturplanen, dels som følge af en mere konsekvent brug af principperne omkring naturnær skovdrift.
Hugsten forventes at udgøre omkring 2.000 m3 om året.
På fugtige områder genskabes to åbne arealer i skovene. De pågældende arealer henlå ligeledes åbne omkring 1920.