Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-2015

6.30 Roden Skov

Skov nr. 301

Kort nr. 8

Areal i alt 145 ha, heraf skovbevokset 132 ha

Beliggenhedskommune:

Gråsten

bøg

80 ha

strandeng mv

ha

eg

29 ha

eng, mose, sø

3 ha

alø

10 ha

overdrev, hede

ha

nål

13 ha

stormfald

2 ha

andet

8 ha

Generelt

Roden skov støder op til den nordvestlige udkant af Gråsten. I den østlige ende af skoven, der grænser direkte op til slotshaven og byen, ligger Gråsten Statsskovdistrikts distriktskontor. Der er ingen adgang direkte fra byen til Roden Skov, idet den meget befærdede Felstedvej og Gråsten Slots slotshave virker som adskillelse mellem byen og skoven. Mod sydvest afgrænses skoven af Felstedvej og mod vest af Bovrupvej.

Skoven er primært en løvskov domineret af bøg, eg og ask. Skoven har en høj vedproduktion og gode betingelser for selvforyngelse. Hensynet til vedproduktion og opretholdelse af mulighederne for frøsamling vil fortsat blive prioriteret højt.

Dyremoseengen

Skoven er kendetegnet ved "Alléen", der starter i den østlige ende ved Felstedvej og slutter i den vestlige ende ved højdedraget "Tyrkiske Telt".

Roden Skov er ikke meget besøgt af gående, hvilket formentlig skyldes manglende parkeringsmuligheder i umiddelbar tilknytning til skoven.

Dyrmoseengen (billedet) er skovens eneste, ikke træbevoksede areal.

Jordbunden består af ler og grusmoræne aflejret under den sidste istid. Terrænet stiger jævnt fra den østlige ende mod nordvest. De mange flade morænepartier, der for størstedelens vedkommende er meget lerholdige, gennemskæres af flere dybe skovbække. Enkelte steder findes flade sænkninger med blødbund og tørvedannelse. Den største sænkning er Roden Sø. Ved opstemning af en af de to større skovbække er der i skovens sydøstlige hjørne etableret en sø – Gåsedam.

I skoven findes Voldstedet "Galgebakken", samt syv rundhøje og en langhøj. I Middelalderen har Galgebakken (billedet til venstre) formentligt båret et lille udsigtstårn.
I Roden Skov står en jagtmindesten for Hertug Ernst Günther.
Nordvest i skoven, for enden af Alléen, ligger "Tyrkiske Telt". Det fortælles om Hertug Ernst Günther, at han i Tyrkiske Telt holdt stævnemøder med sin elskerinde. Alléen gav mulighed for at opdage uønskede gæster i tide.

Roden skov er den del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 68 og er i regionplanmæssig sammen-hæng beliggende i naturområde, turistområde og i et område med særlig landskabelig værdi.
Roden sø med omgivelser og området omkring Gåsedam og Spejldam er udpeget til urørt skov. Dele af Hesselholm er udlagt som græsningsskov og som forsøg med skovgræsning.
Skoven har været udpeget til B-skov, hvor der ikke gives tilladelse til organiserede aktiviteter. Roden skov åbnes for flere aktiviteter, men til gengæld får dele af Dyrehaven status af B-skov.

I Roden Skov er der i flere områder optimale betingelser for dyrkning af eg, bøg eller ask. En række af bøgebevoksningerne indgår i Gråsten Skovenes kårede bevoksninger, hvor der samles bog i oldenår. I disse områder fjernes den naturlige foryngelse med det formål at etablere egnede steder for frøsamling. I frøbevoksningerne kan gode frøtræer eventuelt bevares selvom det går ud over vedkvaliteten.
Der findes en del nåletræsbevoksninger i skoven. En række af disse er plantet i fugtige områder hvor ask og el vil være at foretrække. Forkert placerede nåletræsbevoksninger vil gradvist forsvinde, hvorimod holme af nåletræ vil blive indplantet på steder, hvor selvforyngelsen af bøg ikke vil lykkes. Et fortsat indslag af nåletræ er ønskeligt, til sikring af variation i skoven og til skjul for vildtet.
Skoven søges forynget ved selvforyngelse i bøg og ask. På den stivere jord vil egen blive indplantet.
I alt forynges ca. 40 ha i løbet af perioden indtil 2015. Den detaljerede foryngelsesplan fremgår af bilag 9.
De nye bevoksninger vil i videst muligt omfang blive plantet uden at der sættes hegn omkring. Det kan dog blive nødvendigt at hegne eller at anvende en eller anden form for vildtafværgning, da området har en høj råvildtbestand.

Roden sø og den omgivende bevoksning indgår i Naturskovsstrategien som urørt skov. På længere sigt vil det være hensigtsmæssigt at udvide området med arealer der drives mere naturnært. Der tænkes her på en større del af afdeling 3011 op mod Bovrupvej. Ved en flytning af stien i vestkanten af vådområdet, enten mod øst eller mod vest, vil vandstanden i Roden Sø kunne hæves til sit tidligere niveau. Skovdriften omkring søen vil få et mere naturnært tilsnit og blive tilpasset de udlagte naturarealer, således at de optræder som en mere naturlig helhed.
De to græsningsarealer, Dyrmoseng og græsarealet ved Egene, afgræsses fortsat med kreaturer.
Den østlige del af Hesselholm henligger med skovgræsning. Der vil blive udtyndet i bevoksningen, så der kommer rigeligt lys til skovbunden. Det vil give den nødvendige plads og varierede bundflora der gør, at kreaturerne vil være mere tilbøjelige til at søge ind i området for at græsse.
Ud over Roden Sø findes den opstemte sø Gåsedam østligst i skoven. Der findes desuden ganske få småvandhuller. En del udgrøftede småvandhuller vil blive ført tilbage til oprindelig tilstand. Der gennemføres for tiden et projekt om retablering af mere naturlige vandforhold i Gråsten Skovene. Omfanget heraf i Roden Skov fremgår af kor i bilag 8. I bilag 5 side 33 –34 er de enkelte naturområderne beskrevet.

Kongehuset har jagtretten i Roden Skov.
Gåsedam indgår i karpedriften

Skoven bærer ikke præg af at være bynær, da den som nævnt er afskåret fra Gråsten af Felstedvej og slotshaven.
Der etableres eller udbygges småparkeringer ved Nørreled og Gammel Åbenrå Led. P-pladsen ved Kujborgled er meget besøgt, især som frokostrasteplads for forbikørende. Det samme gælder p-pladsen ved Felstedvej, der dog i højere grad benyttes af lastbiler. P-pladsen ved Felstedvej skal gives et mere tiltalende udseende, og det overvejes om det derfra er muligt at etablere en stiadgang ind i skoven.
Roden Skov bruges i stor udstrækning til organiseret ridning fra Gråsten Rideskole. Der arbejdes med mulighederne for at etablere en egentlig ridesti gennem skoven.
For Gråstenskovene er udgivet en vandretursfolder.

Kulturplanen medfører, at der sker en øgning af løvtræarealet, hvis andel af det skovbevoksede areal stiger fra 90% til 96%. Der skabes derudover knap 2 ha mosearealer, og stormfaldsarealerne bliver til skov igen. Masseniveauet holder sig stort set uændret på et højt niveau, over 230 m3 pr ha. Som følge af de relativt omfattende selvforyngelser øges overstandermassen fra knap 400 m3 til over 3.000 m3 i løbet af perioden. Hugsten er beregnet til at udgøre godt 1.000 m3 om året.