Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-2015

6.32 Skov- og naturområder tæt på Gråsten

Skov nr. 303 Sø- og Lystskovarealerne

Skov nr 305 Dyrehaven

Kort nr. 8

Areal i alt 190 ha, heraf skovbevokset 116 ha

Beliggenhedskommune:

Gråsten

bøg

70 ha

strandeng mv

ha

eg

19 ha

eng, mose, sø

47 ha

alø

11 ha

overdrev, hede

ha

nål

16 ha

stormfald

4 ha

andet

23 ha

Generelt

Sø- og Lystskovsarealerne ligger helt op til Gråsten, og er for nogle deles vedkommende helt omgivet af bymæssig bebyggelse. De mange søer med rørskov, samt den åbne Slotssø op mod Gråsten Slot er karakteristisk for området. Mellem Roden Skov og Dyrehaven ligger Hjertehøj, omgivet af et stort græsareal.

Dyrehaven ligger lige vest for det centrale Gråsten, og er derfor et meget besøgt skovområde. Terrænet er særdeles kuperet, hvilket er meget tydeligt omkring Hingstbjerg. Alfsbæk og Hejremosebæk skærer gennem det kuperede terræn, og løber stedvist i dybe slugter.

De egentligt skovbevoksede områder er domineret af bøg, men i de fugtigere områder ses ege på de høje partier og el og pil på de lavere. I Dyrehaven findes flere nåletræsbevoksninger, samt en del områder med ask. Aldersfordelingen er rimelig jævn, bortset fra omfattende foryngelser der stammer fra genetablering af skoven efter stormen i 1967. Det er endvidere værd at notere, at anvendelsen af nåletræer som hovedtræart er ophørt for op mod 20 år siden.

Terrænet er skabt af isen i de sidste istider. De kraftige morænedannelser er under isens smeltning gennemskåret af afstrømmende vand. Der er derved skabt nogle stejle bakker som eksempelvis Hingstbjerg.

Østersøen, Slotssøen, Store Dam og Kujborg Dam har tidligere været en del af Nybøl Nor. Aflejringer, opfyldninger og sluseanlæg har sammen med den kraftige tilgroning afsnøret søerne fra noret.

Hele Hjertehøjmarken er fredet og skal for størstedelens vedkommende henligge i vedvarende græs. Gangstien over marken skal holdes åben. Den vedligeholdes af distriktet.

Sammen med de omkringliggende skove er Dyrehaven udpeget til EF-habitatområde til beskyttelse af naturtypen "Bøgeskov med Skovmærke". Habitatområdet indgår også i det større, omkringliggende EF-fuglebeskyttelsesområde, der tillige omfatter Nybøl Nor og en del af Flensborg Fjord.

I regionplanmæssig sammenhæng er skovene beliggende i et naturområde, turistområde og i et område af særlig landskabelig værdi.

I Dyrehaven er området mellem Egevej/Herlesvej og Hjertehøjmarken udlagt som urørt skov og plukhugstskov i henhold til naturskovstrategien. Der er i dette område gjort en stor indsats for at lukke alle afvandingsgrøfter. Desuden er et område ved Hejremosen udlagt som urørt skov. Dér vokser blandet andet den fredede Kæmpestar.

Hele Dyrehaven, eller dele af den, udpeges til B-skov. Denne status overtages fra Roden Skov.

Der knytter sig megen kulturhistorie til dette område. I 1200-tallet huserede en sørøver ved navn Alf i området. På det tidspunkt var det formentligt stadig muligt at sejle helt ind i Slotssøen med fladbundede skibe. Sagnet om Alf støtter sig på geografiske navne som Alfs Grav, Alfs Hule og Alfs Kilde.

Senere opføres Gråsten Slot, og dets ejere sætter på forskellig måde sit præg på området. Karpedambruget og de opstemmede damme opstår, og der bygges et lysthus på Hjertehøj.

Der har formodentlig været karpedrift i søerne ved Gråsten Slot siden år 1700. Indtægter fra karpedrift nævnes i 1725, ved Augustenborgernes overtagelse af slottet. Rigtig gang i driften kommer først efter 1884, hvor Hertug Ernst Günther II overtager ejendommen. I 1897 knyttes den første fiskemester til karpedambruget. Siden da har karpedriften knyttet sig til dammene omkring Øhuset hvor fiskemesteren boede, samt til et stigende antal opdæmmede søer på distriktet.

Mindesten i skovene viser at hertugerne var lidenskabelige jægere.

Der er registreret 13 runddysser/rundhøje og seks langdysser i området. Ved Karensbjerg ligger dysserne tæt. Hjertehøj stammer fra Bronzealderen.

Den sydvestlige del af Dyrehaven består af løvskov med bøg, eg og ask. Der findes desuden en del bevoksninger med nåletræ. Løvskoven trives godt, og foryngelsesbetingelserne er særdeles gode. På grund af områder med stiv lerjord og skiftende terrænformer er vandforsyningen og den naturlige opvækst ret afvekslende. Dette giver et godt udgangspunkt for en ønskelig, naturnær driftsform.
I de lave områder med tidligere tørvedannelser og høj grundvandsstand trives nåletræet utilfredsstillende. Nåletræsbevoksningerne gøres mindre, og erstattes af eg, ask og til dels el og lind, både i renbestand og i blandinger.
Enkelte bevoksninger i Dyrehaven og på Sø- og Lystskovsarealerne er udlagt til plukhugstdrift i henhold til naturskovsstrategien. Plukhugstdriften giver et varieret skovbillede, og er velegnet i de skovområder hvor driften skal tage særlige, publikumsmæssige hensyn.
Der forynges 23 ha i løbet af perioden, dels som selvforyngelser i bøg og ask dels konvertering af gran- og stormfaldsarealer til løv eller mere robuste nåletræarter som douglas. Den detaljerede kulturplan er vist i bilag 9.

En række af bøgebevoksningerne indgår i Gråsten Skovenes kårede bevoksninger hvor der samles bog i oldenår. I disse områder fjernes den naturlige foryngelse med det formål at etablere egnede steder for frøsamling.

Hjertehøjmarken drives med vedvarende græs, dels til græsning og dels til høslet.

I flere søer foretages en årlig grødeskæring langs rør- og sivbevoksningerne for at hindre yderligere tilgroning. På lang sigt er det ønskeligt at få en større vandflade i Østersøen. Distriktet overvåger løbende floraens udvikling i flere af søerne omkring Gråsten.
For en nærmere beskrivelse af de enkelte naturarealer henvises til bilag 5, side 35-39. På kort i bilag 8 er endvidere markeret områder, hvor skoven bliver gjort mere våd ved at stoppe/mindske dræningen af mindre områder.

Jagtretten tilhører Kongehuset. Skovdistriktet driver ikke jagt på Sø- og lystskovarealerne. Dog foretages regulering af skarv i Slotssøen.

Der drives ikke fiskeri i Slotssøen. De øvrige søer indgår i karpedriften. Distriktet har udgivet en særlig folder om karpedriften, der kort beskrives herunder.

For at bevare karpedriften, der i de tidligere hertugdømmer er en særlig del af kulturhistorien, genoptog skovdistriktet denne driftsform i 1990, efter at den havde været indstillet i nogle år. Den kulturhistoriske driftsform indpasses så skånsomt som muligt i omgivelserne, og der foretages ingen fodring af karperne. Fiskeynglen produceres i nogle særlige damme omkring Øhuset, og sættes senere ud i søerne i de nærliggende skove. Efter 2-3 års vækst i søerne indfanges karperne til salg. Indfangningen sker ved en ganske langsom tømning af søerne, hvilket sikrer at vandmiljøet i de modtagende vandløb ikke påvirkes negativt. Fiskene samler sig i vandfyldte lavninger i søbunden, og kan fiskes op derfra.
I de år hvor der fiskes tilstrækkeligt mange karper, sælger skovdistriktet fiskene op til jul. Særligt i Tyskland er der tradition for at spise julekarpe.

Dyrehaven og Sø- og Lystskovsarealerne er meget publikumsbesøgte. Dette skyldes naturligvis nærheden til Gråsten, men også at der ved Felstedvej ligger et meget besøgt publikumsareal med borde og bænke. Muligheden for at gå fra Sø- og Lystskovarealerne og ind i Gråsten Slotshave udnyttes af mange. Dyrehavens kuperede terræn gør området meget attraktivt til vandreture.

Da Dyrehaven benyttes meget af "den stille skovgæst", vil området blive udlagt som B-skov. Dette betyder, at der ikke gives tilladelse til organiserede aktiviteter i skovområdet. Til gengæld hæves B-skovs status på Roden Skov, der ligger lige nord for Felstedvej.

Centralt i Dyrehaven findes en agernlade, som efter en gennemgribende istandsættelse vil være velegnet som udgangspunkt for formidling af de bynære dele af skovene omkring Gråsten.

Den foreliggende kulturplan medfører, at løvtræandelen i løbet af perioden stiger fra 86% til 92%.

Udlægningen af flere mindre områder som vådere er ikke indeholdt i arealudviklingen. Det er ikke Masseniveauet stiger noget i perioden, incl. den opsparing der foregår i områder der er udlagt til urørt skov. Hugsten i perioden forventes at udgøre omkring 800 m3 pr år.