Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-2015

6.7 Blommeskobbel

Skov nr. 109

Kort nr. 2

Areal i alt 42 ha, heraf skovbevokset 37 ha

Beliggenhedskommune:

Augustenborg

bøg

29 ha

strandeng mv

1 ha

eg

ha

eng, mose, sø

ha

alø

6 ha

overdrev, hede

ha

nål

2 ha

stormfald

3 ha

andet

1 ha

Generelt

Blommeskobbel ligger ud til Lillebælt, ca. 4 km sydøst for Fynshav. Skoven er en frodig løvskov, og består overvejende af bøg, med et par bevoksninger af eg og ask, samt en smule nåletræ. Thorshavnsbæk er et § 3 beskyttet vandløb. I skoven forekommer en række gøgeurter og dansk ingefær. Beskrivelse af naturområderne findes i bilag 5, side 11.

Landskab og jordbundsforhold

Terrænet er let kuperet og skråner mod Lillebælt. Jordbunden er meget varieret, dog generelt med et stort lerindhold. Der er gode dyrkningsforhold for træer. I skoven findes nogle få blødbundsarealer, som er afvandede moser. Der er enkelte småvandhuller, dannet i dødishuller.
Kystskrænterne er af geologisk interesse, idet de viser den store jordbundsvariation.

Arealstatus

Blommeskobbel er i regionplanmæssig sammenhæng beliggende i naturområde og i område af særlig landskabelig værdi.
En mindre del af skoven ud mod Lillebælt, ca. 2 ha, er udlagt som urørt skov i forbindelse med rigere skov kursus.
Forskningscenteret for Skov- og Landskab har i afd. 154a et hugstforsøg i bøg. Forsøget benævnes EC

 

Kulturhistorie

Der er fem rund- og langdysser i skoven. Koncentrationen af dysser i Blommeskobbel er enestående, og flere af dysserne ligger tæt samlet.
Vejene følger terrænet i skoven, og kan formentlig føres mange århundreder tilbage.

Dysserne i Blommeskobbel. Foto Gråsten Statsskovdistrikt.
Dysserne i Blommeskobbel.

 

Skovdrift

Skoven drives overvejende med naturnær skovdrift. Der søges indbragt mere eg i skoven, blandt andet på nogle tidligere nåletræsarealer.
Løvtræarealet øges efter tilplantning med eg på stormfaldsarealerne. Nåletræ på blødbund afløses af løv. Det fremtidige nåletræsareal bør ikke bestå af bevoksninger større end ca. 0,5 ha.

Jagt, vildtpleje og fiskeri

Kongehuset har jagtretten i Blommeskobbel.

Friluftsliv

Skoven er meget besøgt, især på grund af langdysserne. Lokalbefolkningen benytter Blommeskobbel til vandreture. Fra stranden fiskes der en del i Lillebælt.

Der er lidt ridning i skoven, og der afholdes en flere orienteringsløb. Uden for skovens sydgrænse ligger en spejderplads, der jævnligt medfører aktiviteter i skoven.

Den markerede natursti fra Fynshav går gennem Blommeskobbel.

 

 

 

til top