Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-20156.39 Kelstrup Plantage |
|||||
Skov nr. 404 |
Kort nr. 10 |
Areal i alt 331 ha, heraf skovbevokset 229 ha |
|||
Beliggenhedskommune: Bov |
bøg |
26 ha |
strandeng mv |
ha |
|
eg |
52 ha |
eng, mose, sø |
16 ha |
||
alø |
12 ha |
overdrev, hede |
ha |
||
nål |
139 ha |
stormfald |
74 ha |
||
andet |
12 ha |
||||
Efter stormfaldet i 1999 er der udarbejdet en såkaldt
nødplan for genkultiveringen af Kelstrup Plantage. Nødplanen indeholder
en del specifikke oplysninger om valget af træarter m.m. Teksten herunder
svarer omtrent til teksten i nødplanen. Generelt Kelstrup Plantage ligger ca. 10 km fra centrum af Flensborg og 5 km nordøst for Kruså. I vest gennemskæres plantagen af rute 170 til Aabenraa. Sydøst for plantagen løber hovedvej 8 til Sønderborg. Plantage gennemskæres af Gejlå fra nordøst til sydvest. Kelstrup Plantage er etableret ved tilplantning af landbrugsjord. Dette er sket over tre perioder omkring 1850, 1880 og 1950. Inden orkanen den 3. december 1999 var cirka 1/3 løvtræarealer og 2/3 nåletræarealer. De dominerende løvtræer er eg, bøg og ask. Blandt nåletræerne har rødgran været dominerende. Desuden findes ædelgran, douglasgran og sitkagran. Produktionen at tømmer er meget høj og kvaliteten er god. Alderssammensætningen i dag afspejler stormens omfattende ødelæggelser. Landskab og jordbundsforhold Plantagen strækker sig tværs over den Jydske Højderyg. Plantagens østlige del dækker over lerholdig moræne, den centrale del over grusmoræne, og den vestlige del over smeltevandssand, der mod vest går over i en smeltevandsflade. Figuren viser et højdetværsnit af plantagen fra vest mod øst. Området har velbevarede geologiske formationer fra de sidste istider og hører til det nationale geologiske interesseområde nr. 111. I områder mod nord har en massiv leraflejring befordret dannelsen af en større højmose. Denne er dog afvandet, og der har fundet tørveudnyttelse sted. Arealstatus Dele af moseområdet i den nordøstlige del er udlagt til urørt skov i henhold til naturskovstrategien. I henhold til Regionplanen er den nordøstlige del af plantagen (moseområdet) udpeget som naturområde. Det samme område er, sammen med de lave arealer langs Gejlå, udpeget som VandMiljøPlan II (VMP II) lavbundsområder. Kulturhistorie Plantagen har oprindelig været jordtilliggende til en
landsby på 5 – 6 gårde, der har ligget omtrent der, hvor Kelstrupgård
ligger i dag. Disse er senere blevet til en ladegård, først under
Søgård, senere under Augustenborg. I 1852 blev ejendommen overtaget af
staten. Efter overtagelsen blev den 1. tilplantning påbegyndt. Skovdrift Plantagens nåletræer, rødgran, sitkagran, douglasgran,
ædelgran og lærk udvikler sig godt. Plantagen har enkelte 1.
generationsbevoksninger, Emeis bevoksninger, men efter stormfaldet i
december 1999 resterer der ellers kun nåletræbevoksninger af 2.
generation. I nordkanten af plantagen ligger moseområdet "Søndermose". Dele af det ligger som tilgroningsmose. Dette område er udlagt som urørt naturskov. Andre dele er kultiveret til skov og tilplantet med rødgran og eg. Der planlægges på at give disse områder et mere ekstensivt præg. Det vil ske ved gradvist at udfase rødgranerne, og efterfølgende understøtte naturlig opvækst ved indplantning af holme med eg, ask og birk. Kulturplanen for plantagen er omfattende, c. 128 ha. Langt den største del heraf skyldes genkultivering efter stormfaldet i 1999 suppleret med yderligere afdrifter af nåletræ på grund af blottede rande, opløsningstendenser m.v. Hertil kommer at en række løvtræbevoksninger i den østlige del af plantagen selvforynges. I afdeling 4283 og 4289 hvor de mest markante geologiske
bølger findes vil det flade plateau mod vest blive friholdt for
tilplantning. Resten af afdeling 4283 vil blive tilplantet dels med eg og
dels med en blanding af bøg og ædelgran. Sporsystemet vil komme til at
ligge i dalene hvilket understøtter de geologiske konturer. I de først
år efter plantning vil konturerne fortsat være synlige og når
løvtræet bliver ældre vil kan kunne få fornemmelse af det kuperede
terræn gennem bevoksningerne. Blandingen af rødgran, douglas og lærk i
afdeling 4289 vil blive anlagt så terrænforskellene understøttes. Den detaljerede kulturplan fremgår af bilag 9. Drift af naturområder Der er ingen naturlige søer i plantagen. I plantagen findes en del tørveskær med åben vandflade, samt en del gamle kreaturvandingssteder, der i de seneste år er blevet oprenset. De huser nu en paddebestand. Der er ingen naturlige søer i plantagen. Af de mange enge, der henlå som græsningsarealer frem
til slutningen af fyrrene, er nu kun tjenestejorden til skovfogedstedet
tilbage. Den drives som græsningseng med får. I plantagen ligger et par mindre overdrev. Der arbejdes for at udbygge disse overdrev, samt at føje et par nye, åbne græsarealer til. Detaljerede beskrivelser af plantagens naturområder findes i bilag 5, side 50-52. Jagt, vildtpleje og fiskeri Jagtretten i plantagen tilhører Kongehuset. Der er ikke fiskemuligheder i plantagen. Friluftsliv På trods af sin store bynærhed er plantagen ikke rigtigt blevet et udflugtsmål for de omliggende bymæssige områder. Dette hænger nok sammen med de mange gamle og mellemaldrende nåletræbevoksninger, der har givet plantagen et lidt dystert præg. Dette vil klart ændres efter stormfaldet. De mest publikumsbenyttede områder er ved rastepladsen
på rute 170, omkring indkørslerne ved vejene Douglaslinien og
Tuegravsvej, samt skovrastepladsen ved Stokkebrovej. Plantagen benyttes til en del ridning med udgangspunkt fra Holbøl Rideklub. Herudover sker det træningskørsler med slædehunde i vinterhalvåret. Holbøl Foredrags- og Idrætsforening har ugentlige motionsløb i plantagen i sommerhalvåret. Plantagen danner ofte ramme for større orienteringsløb. Op til jul har plantagen været besøgt af mange
børnehaver og fritidshjem, hvor 500-600 børn og pædagoger tilbringer et
par timer med indsamling af gran og andre effekter til juledekorationer.
Desuden har plantagen været en meget eftertragtet lokalitet for
svampesamlere. Konsekvenser Det bevoksede areal forøges med 66 ha som følge af
tilplantningen efter stormfaldet i 1999. Løvtræandelen øges fra 39% i
2001 til 48% i 2015. Arealandelen med løv øges reelt mere, da
løvtræprocenten før stormfaldet blot udgjorde 29% i 1999.
|
|||||