Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-2015

6.42 Kruså skovene

Skov nr. 408 Åbjerg Skov

Skov nr 409 Kruså Mølleskov

Kort nr. 11

Areal i alt 22 ha, heraf skovbevokset 19 ha

Beliggenhedskommune:

Bov

bøg

15 ha

strandeng mv

ha

eg

ha

eng, mose, sø

2 ha

alø

3 ha

overdrev, hede

ha

nål

1 ha

stormfald

ha

andet

1 ha

Generelt

Skovene er beliggende helt op ad den dansk/tyske grænse, henholdsvist øst og vest for grænseovergangen ved Kruså. Skovene har tilhørt ejendommen Krusågård.

Skovene ligger i Kruså – Nyhus Tunneldal. Kruså Mølleskov gennemskæres af omløbskanalen fra Kruså Møllesø. Åbjerg Skov grænser op til Krusåen, der er grænse mellem Danmark og Tyskland.
I regionplanmæssig sammenhæng ligger Åbjerg Skov i naturområde samt i turistområde med særlig landskabelig værdi.
Skovene består af frodig løvskov, primært bøg med et islæt af eg og ask.

I skovene lægges der særlig vægt på naturbeskyttelse og rekreative interesser.

Landskab og jordbundsforhold

Åbjerg Skov ligger på tunneldalsskråningen ned mod Krusåen. Jordbunden består af næsten plastisk moræneler. Ved skåningens fod har de mange væld givet basis for en massiv tørvedannelse.

Kruså Mølleskov ligger på en regulær morænedannelse i tunneldalens bund. Også her udgør ler hovedbestandelen. Det samme gælder den lille eng ved Åbjerg Skov.

Kulturhistorie

I Åbjerg Skov er "Afdelingsstenene" et tydeligt signal om skovens beliggenhed. Afdelingsstenene er regulære grænsepæle, og kan bestå af sten eller egepæle med zinkhat. Pælene er nummererede og angiver med et "D" Danmark og med "DRP" Deutsches Reich Preussen. I toppen af granitstenene er der indhugget streger der angiver grænsens retning.

Gennem begge skove løber Gendarmstien, hvor de Danske Gendarmer kontrollerede grænsen. I dag benytter grænsepolitiet ruten.
Før broen over Kruså blev forstærket, skete al udtransport af træ fra skoven ned igennem Kobbermøllens arealer og tilbage over grænseovergangen ved Kruså. Den gamle hulvej ned til Kobbermøllen kan stadig erkendes.

Langs Gendarmstien ligger Abrahams Kilden. Dens vand siges at være helsebringende.

Arealstatus

Åbjerg Skov er udlagt som urørt skov. Kruså Mølleskov er for størstedelen udlagt som urørt skov, og et mindre areal som plukhugstskov. Begge udpegninger følger af naturskovsstrategien.

Engen vest for Åbjerg Skov indgår i fredningen omkring Kobbermølleslugten. Kruså Mølleskov indgår i fredningen af Kruså Tunneldal.

Skovdrift

Naturskovstrategiens målsætninger for plukhugstskov og urørt skov er styrende for skovdriften.

Drift af naturområder

Engen i Mølleskov, samt engen mellem grænseområdet og Åbjerg Skov afgræsses fortsat.
Naturområderne i skovene er beskrevet i bilag 5, side 56-57.

Jagt, vildtpleje og fiskeri

I Åbjerg Skov har Kongehuset jagtretten. Af hensyn til publikum, og som følge af det meget stejle terræn, udøver skovdistriktet ikke jagt i hverken Åbjerg Skov eller Kruså Mølleskov.

Krusåen er grænsevandløb uden fiskeri.

Friluftsliv

Både Åbjerg Skov og Kruså Mølleskov er meget benyttet som nærrekreative områder for Kruså. Det største besøg ligger nok i Åbjerg Skov. Kruså Mølleskov er knap så tilgængelig, da der ligger et område med vognmandsforretning umiddelbart foran indgangen til skoven. Flere passerer dog Kruså Mølleskov langs Gendarmstien.

Der er i samarbejde med Bov Kommune lavet en plan for naturpleje i sammenhæng med det større Kruså – Nyhus tunneldalsprojekt. Planen er i store træk gennemført.

I Åbjerg Skov er der indrettet en grillplads der er meget besøgt af områdets daginstitutioner.