Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-2015

6.15 Madeskov

Skov nr. 204

Kort nr. 5

Areal i alt 19 ha, heraf skovbevokset 18 ha

Beliggenhedskommune:

Sønderborg

bøg

2 ha

strandeng mv

ha

eg

8 ha

eng, mose, sø

ha

alø

8 ha

overdrev, hede

ha

nål

ha

andet

1 ha

 

Generelt

Madeskov ligger nordøst for Sønderborg og afgrænses mod nord af Augustenborg Fjord. Mod syd grænser skoven op til motortrafikvejen Sønderborg – Fynshav. Skoven gennemskæres af en vej fra Madeskovvej til ejendommen øst for skoven. Omkring skoven ligger i øvrigt landbrugsarealer og en campingplads. Skoven består udelukkende af løvtræ.

Landskab og jordbundsforhold

Terrænet er ret fladt, og er ikke hævet meget over havets overflade. Vandafledningen er vanskelig. I den vestlige del af skoven er jordbunden ret sandet.

Arealstatus

Arealet mellem vejen og engen under højspændingsledningen er udlagt til urørt skov. Et større areal nord for engen er udlagt til stævningsskov.
Lindbæk er et § 3 beskyttet vandløb i den sydlige del af skoven.
Skoven ligger i regionplanmæssig sammenhæng i område af særlig landskabelig værdi.

Skovdrift

Madeskov er en udmærket vækstlokalitet. Skoven fremstår hist og her lidt forvildet.
Lystskovhensynene imødekommes ved at bevare de mest maleriske gamle ege og den gamle skov langs kysten.
Foryngelsesaktiviteten er begrænset i de kommende 15 år, under ½ ha ask forynges med ask.

Jagt, vildtpleje og fiskeri

På grund af skovens beliggenhed op til en campingplads drives der ikke jagt i skoven.

Friluftsliv

I sommerhalvåret benyttes skoven en del af campingpladsens gæster. Der er derfor et stisystem i skoven.

Madeskov udlægges til hundeskov, for at tilgodese behovet i nærheden af Sønderborg.