Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-2015

6.2 Nørreskoven

Skov nr. 102

Kort nr. 1, 2

Areal i alt 739 ha, heraf skovbevokset 646 ha

Augustenborg

bøg

440 ha

strandeng mv

49 ha

eg

65 ha

eng, mose, sø

13 ha

alø

61 ha

overdrev, hede

ha

nål

80 ha

stormfald

9 ha

andet

22 ha

Generelt

Nørreskoven ligger i et 10 km langt og knapt 1 km bredt bælte langs nordøstkysten af Als ud til Lillebælt. En meget stor del af skoven består af blandingsbevoksninger af bøg, eg, ask og ær. Spredt i skoven findes mindre bevoksninger af gran. Omtrent midt på skovstrækningen ligger det store eng- og moseareal Fjordmosen ud til kysten. I skovens sydlige udkast, sydvest for Fjordmosen, ligger middelaldervoldstedet Helvedgård. Sydøst for mosen findes en meget smuk bevoksning med gamle brudgomsege.

Nørreskoven har længe været drevet med naturnær skovdrift (se særligt afsnit om dette). Skoven virker derfor tæt, og der er mange fugtige områder i skovbunden, da mere naturlige vandforhold løbende er søgt retableret. Mange vandløb løber på tværs af skoven mod havet.

Skoven gennemskæres af flere offentlige veje, der kanaliserer mange mennesker gennem skoven.

Nørreskoven er en fortrinlig produktionsskov og et klassisk landskabsbillede. Løvtrækævler fra Nørreskoven har sædvanligvis en meget høj kvalitet.

Terrænet er let kuperet og skråner mod Lillebælt. Jordbunden varierer meget, men har generelt et stort lerindhold. Der er gode dyrkningsforhold for træer. I skoven findes mange små dødishuller, der ofte henligger som vandhuller. Endvidere er der mange blødbundsarealer som er dannet ved afvanding af moser.
Kystskrænterne er geologisk interessante, idet de viser den store jordbundsvariation i området.

Skovene på Als er gamle, formentlig resterne af de store skove der i oldtiden dækkede landet. Jorden er frugtbar og velegnet til landbrug, men jorden er ikke blevet opdyrket. Skovenes overlevelse langs kysten ud mod Lillebælt fortæller historien om frygten for overgreb fra Venderne der hærgede i Middelalderen.
Hertug Hans den Yngre arvede i 1571 de alsiske kronbesiddelser efter moderen Dronning Dorothea. Hovedvejen gennem Nørreskoven er bygget i hans tid og det er i forbindelse med vejanlægget at "Den Grønne Bro" er etableret.

Helvedgård voldsted i Nørreskoven.

I skoven findes et stort antal fortidsminder som høje, lang- og runddysser, tuegrave samt skålsten. Fra nyere tid skal nævnes dæmninger, granitvejbroer, vildtbanesten, stendiger og mindesten fra 2. verdenskrig.
I afd. 32 og i afd. 93 findes et godt 1 ha stort tuegravfelt med ca. 30 tuegrave i hver. En grundig eftersøgning af alle tuegrave og opmåling af områdene bør iværksættes med henblik på formidling og fastlæggelse af en samlet plejeplan.
Tilsvarende bør et mindre område med jernaldermarker i afd. 85 opmåles.

Brudgomsegene ved skovløberstedet Havrekobbelhus er plantet omkring 1770, hvor der var mangel på træ. For at afhjælpe træmanglen blev unge mænd pålagt at skulle opelske et antal ege- eller bøgetræer, hvis de ville gifte sig.

Skovens veje følger landskabsformerne, og kan formentligt føres mange århundreder tilbage.

Nørreskov er i regionplanmæssig sammenhæng beliggende i naturområde, område af særlig landskabelig værdi. Fjordmosen og et åbent område ved skovfogedstedet er udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket. For så vidt angår vandløbsudpegningen henvises til naturplejeplanen i bilag 5.

En del af engarealerne i Fjordmosen, samt tilgrænsende ellesump og lidt bøgeskov (i alt 105 ha) er udlagt som EF-habitatområdet Lilleskov og Troldsmose. I bilag 5 side 1-9 er de enkelte naturområder i Nørreskoven beskrevet.

En del af skoven (i alt ca. 37 ha) er udlagt som urørt skov ifølge naturskovsstrategien. Det drejer sig væsentligst om Troldsmose, samt smalle bræmmer beliggende langs kysten mod Lillebælt.

Forskningscenteret for Skov- og Landskab har følgende forsøg i Nørreskoven:
Blandskovsforsøg med bøg og rødgran i afd. 50.
Forsøgsareal med naturlig foryngelse i afd. 45a.
Lysbrøndsforsøg i afd. 35a, 36a, 73a, 74a og 75a.
Følgende bevoksninger i Nørreskoven er kårede, d.v.s. godkendt til frøhøst:
Afd. 60b, sitkagran; Afd. 85b, ask; Afd. 119b, sitkagran.

Nørreskoven har i en menneskealder være drevet efter principperne om naturnær skovdrift, og anvendes i flere sammenhænge som eksempel på hvordan driftsformen kan fungere under gode vækstbetingelser. Skoven fremstår overordentligt frodig, og bøg og ask forynger sig selv villigt. Den naturnære driftsform fortsættes.

Nåletræ er relativt velrepræsenteret i Nørreskoven, og vokser som helhed tilfredsstillende. Andelen af større nåletræsflader reduceres i fremtiden, og i stedet plantes nåletræ på mindre arealer, i huller og lignende. Ingen bevoksninger med nål bør være større end ca. 0,5 ha. Træarterne lærk, douglasgran, ædelgran og sitkagran vil blive de mest anvendte. Eksisterende sitkagran på blødbund konverteres til løv, overvejende ask, ær, birk og eg. En del våde arealer bør udgå af skovdriften og nogle steder helt frilægges.

Arealerne i Fjordmosen bortforpagtes fortsat til afgræsning med kreaturer og heste. Afgræsningen sker i et samarbejde med de private lodsejere i mosen. Der slås hø enkelte steder.

Som følge af den naturnære driftsform er der kun få åbne arealer i Nørreskoven. Der etaleres derfor en skoveng i afdeling 25 i den nordlige del af skoven. Engen skal afgræsses.

Der er registreret Stor Vandsalamander i tilknytning til nogle af vandhullerne i Nørreskoven.

Kongehuset har jagtretten i Nørreskoven, med undtagelse af arealerne i Fjordmosen. I mosen holder distriktet enkelte jagter i samarbejde med de øvrige lodsejere.

Der foretages ikke fiskeri i skovens moser og vandløb.

Der forynges i alt 142 ha, heraf udgør over 60% selvforyngelser i bøg. De enkelte foryngelser fremgår af bilag 9.

Herudover gøres en række mindre områder vådere i perioden eller når skovdyrkningsforholdene tillader det. Disse tiltag er ligeledes vist på kort i bilag 8. Yderligere tiltag på at genskabe den oprindelige hydrologi i skoven kan aftales i løbet af perioden.

Friluftsliv

Størstedelen af Nørreskoven er ikke udpræget bynær, men er dog meget besøgt. Den sydlige del af skoven ligger under en kilometer fra Fynshav. Der er en del ridning i skoven, og der afholdes mange orienteringsløb samt mere spontane aktiviteter, der ofte udgår fra de nærliggende campingpladser og spejdercentre. Endvidere besøges skoven af gæster fra Skovkroen og Frydendal Kro, der begge ligger helt tæt på skoven.

De arealmæssige konsekvenser af foryngelsesplanen er at bøgearealet stiger med 16 ha, egearealet med 19 ha. Andet løvtræ. især ask, vokser med 13 ha, nåletræarealet reduceres med 47 ha.
Løvtræprocenten stiger fra 88 i 2001 til 95 i 2015.

Den tilsyneladende reduktion af det ubevoksede areal skyldes kultivering af en række stormfaldsarealer, der på statustidspunktet er registreret som ubevokset. Der skabes 8 ha mose, slette og enge i Nørreskov i løbet af perioden for at øge såvel naturindhold som de friluftsmæssige oplevelser i skoven.
Den samlede mængde af træ i skoven forventes at forblive uændret i løbet af perioden, c. 165.000 m3. En forventet øgning af løvtræforrådet på c. 9.000 m3 modsvares af en tilsvarende reduktion af nåletræ. Overstandermassen forventes 3-doblet fra c. 7.000 m3 til 21.000 m3 som følge af en relativ stor foryngelsesaktivitet, hvor selvforyngelser som led i den naturnære drift benyttes i meget betydelig omfang.