Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-2015

6.3 Øvelgunde Fredskov

Skov nr. 104

Kort nr. 2

Areal i alt 21 ha, heraf skovbevokset 20 ha

Beliggenhedskommune:

Augustenborg

bøg

15 ha

strandeng mv

ha

eg

ha

eng, mose, sø

ha

alø

5 ha

overdrev, hede

ha

nål

ha

stormfald

ha

andet

1 ha

Generelt

Øvelgunde Fredskov ligger mellem Nørreskovens sydøstlige ende og Fynshav. Skoven består af blandingsbevoksninger af bøg, eg, ask og ær. I skoven findes 2 § 3 beskyttede vandløb, nærmere omtalt i bilag 5, side 9.
Skoven er i regionplanmæssig sammenhæng beliggende i naturområde og i område af særlig landskabelig værdi.

Landskab og jordbundsforhold

Terrænet er let kuperet, og skråner mod Lillebælt. Jordbunden er meget varieret, dog generelt med et stort lerindhold. Der er gode dyrkningsforhold for træer. I skoven findes et enkelt blødbundsareal, bevokset med ask og el.

Skovdrift

Skoven er blevet næsten fuldstændig forynget inden for de seneste 40 år. Skoven drives overvejende som naturnær skovdrift, og efter samme principper som i Nørreskoven.

Skoven skal bevares som ren løvskov, idet nåletræ dog kan bruges som indblandinger hvor det er relevant.

Jagt, vildtpleje og fiskeri

I skoven har Kongehuset jagtretten.

Friluftsliv

Skoven er velbesøgt på grund af beliggenheden op til Fynshav.

Skoven friholdes for ridning af hensyn til det gående publikum, da stierne bliver meget optrampede ved ridningen. Ryttere kanaliseres i stedet ad en sti gennem Øvelgunde Fredskov og ind i Nørreskovens sydlige del.