Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-2015

Sønderhavskovene

Sønderhav Skovene ligger mellem Hovedvej 8 (Kruså – Sønderborg) og Fjordvejen tæt på Flensborg Fjord. Skovene har deres oprindelse som bønderskove, og er opkøbt af flere omgange. I dag findes endnu enklaver og smalle naboparceller af privatejet fredskov.
Der er tale om frodige, kystnære løvskove. I de fleste af skovene afspejler den stærkt opsplittede bevoksningsstruktur deres oprindelse som bønderskove. Dette er ikke så udpræget for Kelstrup Fredskov, som formodentlig er blevet indfredet allerede omkring 1652, heraf betegnelsen "Fredskov", og efterfølgende drevet efter mere forstlige principper.

Skovene er domineret af træarterne bøg, eg og ask, der alle selvforynger sig villigt i området. Bestanden af råvildt betyder dog, at selvforyngelsen af bøg går lettest. De gode dyrkningsbetingelser for pyntegrønt har i 1970’erne og 1980’erne medført en relativ stor arealudnyttelse hertil. Omfattende genkultiveringer efter stormfald i 1967 er iøjnefaldende.

I skovdriften tages hensyn til det store publikumspres fra primært Flensborg. Fjordvejen er meget benyttet, og skovindgangene langs denne bliver meget anvendt.

Skovene ligger langs en af istidernes randmoræner. I de vestlige områder findes højtliggende, flade plateauer med grus- og lermoræne. Mod øst falder terrænet ned mod fjorden. Dette terræn er kendetegnet ved dybe slugter og store sænkninger. I de fleste slugter findes kildevæld og snoede vandløb der leder vandet til fjorden. I de store sænkninger er der opstået moser med tørvedannelser.

De mest markante bække er Skelbæk og Gårdbæk.

Der findes ikke særlige fredninger i skovene. Der findes imidlertid en administrativ fredning på et område langs Skelbæk. Skelbæk og Gårdbæk er højt prioriterede ørredvandløb.
Størstedelen af skovene ligger i regionplanmæssig sammenhæng i naturområde samt turistområde med særlig værdifulde landskaber.
I Rønshovedskovene findes et indvindingsområde for drikkevand.

Der er registreret 14 høje, 11 dysser samt flere spor efter jernalderbopladser.
Fra nyere tid findes de oprindelige veje til fjorden (fredet hulvej). På Frueskovvej kan endnu ses en af de oprindelige vejpligtssten (billede).

I Hønsnap Skov findes stadig mange af de oprindelige skelmærker (sten, diger og ikke-vandførende grøfter) mellem de tidligere parceller.
I Hønsnap Skov findes rester af et ret omfattende karpedambrug. Kun to søer er endnu intakte, men der findes rester af mange opstemninger.

Præget af bonde-parcelskove, der er mest udpræget i Hønsnap Skov, søges bevaret. Bøgen vil fortsat være den bærende træart, med ask på de fugtige arealer og med enkelte egebevoksninger. De øvrige løvskove, Rønshovedskovene, Hønsnap Skov og Gårdbæk Skov har stadig deres præg af tidligere bønderskove med et stort antal indblandingstræarter. Dette præg søges bevaret i den fremtidige drift af skovene.
En række rødgran- og sitkagranbevoksninger, samt en del pyntegrøntarealer vil blive forynget i perioden. Hvor disse er anlagt på blødbunds- og mosearealer vil de overgå til løvskov (ask, el og birk). På højbundsarealer vil det fortsat være hensigtsmæssigt at bevare nåletræsarealer af hensyn til skovens variation og vildtets muligheder for skjul. Enkelte arealer vil fortsat kunne disponeres til pyntegrøntproduktion. Ædelgranbevoksningerne vil blive holdt så længe som muligt, med henblik på naturlig foryngelse i blanding med bøg .

Egen gror godt på de stive lerjorder med høj grundvandstand. Tilvæksten er god, men kvaliteten er knapt så god. Egene får generelt mange vanris.

Kelstrup Fredskov er karakteristisk med sine mange homogene bevoksninger. Skoven har næsten plantagepræg med sit lige H-formede vejnet. Ved kulturanlæg og tyndinger i de enkelte bevoksningerer er der gjort meget for at øge indblandingen af andre træarter.

Den detaljerede kulturplan fremgår af bilag 9.

Ved kortlægningen af Bjergsalamanderens sidste levesteder blev padden fundet på to lokaliteter i skovområdet. Disse to lokaliteter var imidlertid også ved at forsvinde. Der blev derfor igangsat et systematisk oprensnings- og nygravningsarbejde for at sikre salamanderens overlevelse. For ikke at ødelægge mulige "pollenhuller", blev et stort antal småvandhuller sikret mod afvanding og blev ladt urørt. Der er etableret ca. 30 vandhuller, der alle plejes løbende.

Sønderhav Skovene gennemskæres af to af Sønderjyllands reneste vandløb: Skelbæk og Gårdbæk. Skelbæk kaldes også Frueskov Bæk.

I Hønsnap Skov ligger et par aktive karpedamme, kaldet Springomdammene. De er resterne af et langt større damsystem, som Hønsnaps bønder drev i en lang periode.
Området har flere ikke almindelige planter. Der findes blandt andet Kæmpe Star, Elfenbenspadderok, Kambregne og flere gøgeurter.

Detaljerede beskrivelser af naturområder i Sønderhavsskovene findes i bilag 5, side 46-50 og side 58-62.

Jagten på den nordlige del af arealet (Kelstrup Fredskov og en del af Rønshovedskovene) er udlejet, mens jagtretten på resten af arealet tilhører Kongehuset.

Springomdammene (Langedam og Storedam) drives som en del af distriktets karpedrift. Distriktet har udgivet en særlig folder om karpedriften.

Skelbæk og Gårdbæk er meget højt prioriterede ørredvandløb med gode gydeområder. Der er ingen fiskemuligheder for offentligheden.

Friluftsliv

Området bliver brugt både nærrekreativt og af folk fra Flensborgområdet. Desuden bruges skovene af de mange turister der færdes langs Fjordvejen og på Gendarmstien. Svampeplukning giver mange skovgæster i sæsonen.
Der findes en større grillplads ved Frueskovvej. I Hønsnap Skov findes en spejderplads og ved Rævebjerg i Waldeck Skov findes en primitiv overnatningsplads.
Der er lavet vandretursfolder for Sønderhavskovene, samt udlagt en natursti i Hønsnap Skov.