Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-2015

6.14 Sønderskoven

Skov nr. 202

Kort nr. 4

Areal i alt 412 ha, heraf skovbevokset 362 ha

Beliggenhedskommune:

Sønderborg

bøg

210 ha

strandeng mv

5 ha

eg

48 ha

eng, mose, sø

12 ha

alø

24 ha

overdrev, hede

ha

nål

80 ha

stormfald

1 ha

andet

32 ha

Generelt

Sønderskoven er en udpræget byskov, og ligger lige øst for Sønderborg, helt op til byen. Skoven er bevokset med løvtræ og 22% nåletræ. Nåletræet er især anlagt efter de store storme i 1967 og 1981. Sønderskoven er meget publikumsbesøgt. Sdr. Landevej deler skoven i en sydlig og en nordlig del. Den sydlige del ligger ud til Sønderborg Bugt, og hele skoven grænser mod øst op til landbrugsarealer. På den nordlige side af skoven er der netop bygget et stort ridecenter, hvilket vil påvirke brugen af skoven. Der laves endvidere byudvidelse nordøst for skoven, som i højere og højere grad bliver omgivet med bymæssig bebyggelse. Som følge af dette søges den nordlige del af skoven gjort mere lysåben og publikumsvenlig. Det fremtidige valg af træarter vil gøre skoven mere lysåben og skabe variation i skovbilledet. I den sydlige del vil der blive arbejdet på at gøre områder af skoven mere våd.

I den nordvestlige kant af skoven er den tidligere grund med restauranten Cathrinelund nu grønt opholdsareal, og har faciliteter der gør området velegnet som udflugtsmål. Arealet blev overdraget fra Sønderborg Kommune i 1997 som "ruin", med forpligtigelse til at nedrive bygninger og skabe et opholdsareal. Arealet blev indviet i 1999.

Fredsmaj, der ligger sydligst i skoven, er tidligere tjenestejord til Fiskerhytten. Den er i dag et værdifuldt vådområde med en åben vandflade, og er et vigtigt yngle- og rasteområde for fugle.

Egetofte Naturskole er indrettet i den gamle skovridergård fra det tidligere Sønderborg distrikt. Skolen drives i et samarbejde mellem Sønderborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen. Kommunen står for den daglige drift.
Nord og øst for naturskolen ligger nogle større åbne arealer der afgræsses. I vandhullerne på arealet yngler løvfrøen. Sønderskoven karakteriseres i øvrigt af en fin bestand af løvfrøer.

I den nordlige del af skoven er terrænet fladt, og jorden indeholder stiv ler. Afstrømningen er besværlig og grundvandet står højt. Syd for Sdr.Landevej er terrænet mere kuperet, og jorden er ikke så stiv. Afstrømningsforholdene er også bedre end i den nordlige del. Denne jordbundsvariation medfører en forskel i valg af træarter og driftsform, hvilket er synligt i skovbilledet. Eg og ask er de vigtigste træarter i den nordlige del, og vil i endnu højere grad blive det i fremtiden. Syd for Sdr. Landevej er der store sammenhængende bøgearealer.
I Sønderskov ligger det nationale geologiske interesseområde Klintinghoved (nr. 113), som er en kystklint med en oppresset flage af tertiære lag i form af mørkt glimmerler og lyst glimmersand i en kystprofil, som ellers består af kvartære materialer.
Kystskrænterne i Sønderskov er incl. Klintinghoved udpeget som geologisk interesseområde nr. 4

Sønderskov ligger i naturområde, område af særlig landskabelig værdi samt i turistområde.

Omkring Sdr. Landevej er skovens vestlige grænse udpeget til urørt skov og plukhugstskov.

Sønderskovens sydlige del er B-skov. I B-skove skal der være fred og ro af hensyn til de skovgæster der søger stilhed, og der gives ikke tilladelse til organiserede aktiviteter.

Sønderskoven ligger som et værn for Sønderborg by. I Middelalderen var Vendernes angreb fra vandsiden frygtet og derfor blev skovene bevaret ud mod kysten. Indtil 1559 tilhørte Sønderskoven Kronen, siden var det enkedronning Dorothea der ejede skoven og derefter sønnem Hertug Hans på Sønderborg Slot. Hertugslægten på Augustenborg Slot ejede bl.a. Sønderskoven indtil staten overtog 1852. Fra 1864 og frem til genforeningen i 1920 var skoven ligesom resten af Sønderjylland tysk.
I dag findes stadig resterne af Brudgomsalleen i den nordlige del af skoven. Alleen er resultatet af en forordning fra 1737, der skulle rette op på skovenes dårlige tilstand. Efter forordningen skulle enhver bondekarl som ville gifte sig plante 10 ege eller 15 bøge og de skulle sætte løv 3 gange før giftemålet kunne indgås.

I skoven findes et stort antal gravhøje, tuegrave og skålsten - flest i den sydlige del.
Nord for Sdr. Landevej findes spor efter højryggede agre fra jernalderen.
Enkelte steder ses store firkantede granitsten, der er afdelingssten fra den tyske tid.
Som et forsøg på at genskabe en græsningsskov, afgræsses egebevoksningen i afd. 231b. Arealet indgår dog ikke i naturskovsstrategien.
I terrænet i skovens sydvestligste hjørne ses spor efter et par skydebaner.

Sønderskoven er på samme tid en produktiv løvskov og en bynær skov, der benyttes flittigt af befolkningen. De rekreative hensyn i skovbehandlingen varetages fortsat, herunder den lange overholdelse af enkelte, store træer. På hele arealet indgår publikumshensyn ved enhver planlægning af arbejdet.

I skoven findes en del bevoksninger som ikke er velegnede til den aktuelle jordbund, f.eks. rødgran og bøg på fladgrundet jord. Ved afvikling af disse bevoksninger skiftes træart til bl.a. ask og eg. Dræning af de stive, ofte fladgrundede jorder vil fortsat være nødvendigt for skovens vækst og sundhedstilstand. Sitkagran i fugtige områder vil primært blive erstattet af ask.

Nåletræ (bl.a. rødgran, sitkagran, tsuga, ædelgran og lærk) anvendes som supplering i ikke-fuldstændige løvtræforyngelser og som variation. Dette er til gavn for vildtet og for publikums oplevelse af skoven. Se i øvrigt afsnittet "Anvendelse af nåletræ i løvskove".

Bøgen forynges naturligt. Om muligt forynges gamle egebevoksninger ved eget frøfald, men oftest må egen plantes. Naturlig foryngelse er lettest at praktisere i skovens sydlige del, hvorimod den tunge og vandlidende jord i skovens nordlige del gør naturlig foryngelse besværlig.

Bevoksningsalderen (omdriftsalderen) er ofte blevet høj (~150 år) for bøg, som et forsøg på at imødekomme publikums ønske om at bevare de gamle træer. Som følge heraf har flere kævler end normalt haft rødkerne, hvilket betyder ringere kvalitet og lavere salgspris. I alle statsskove stilles nu krav om bevarelse af 3-5 gamle træer pr. ha. til glæde for svampe og insekter, og også til glæde for publikum. Dette vil afløse den høje alder for hele bevoksninger. En højere omdriftsalder opretholdes i et bælte langs kysten.

I de kommende 15 år forynges 65 ha af skoven. Knap 13 ha bøg selvforynges, 45 ha nåletræ afdrives og forynges overvejende med løvtræ, eller overgår til eng og mose. Den detaljerede foryngelsesplan er vist i bilag 9.

Løvfrøen, der ikke findes mange steder i landet, er velrepræsenteret i Sønderskoven. I 1989 blev der gravet damme på de åbne arealer omkring Egetofte Naturskole for at understøtte den svage løvfrøbestand. Bestanden omkring naturskolen er i dag en af de tætteste her i landet, og den breder sig i området. Løvfrøen er blevet en naturlig del af driften, og indgår nu i mange dispositioner, når det gælder pleje af vådområder.

Markerne omkring Egetofte er dels tidligere tjenestejord til skovridergården, og dels marker der siden genforeningen har været forpagtet ud til lokale landmænd. Arealerne afgræsses fortsat, og der søges skabt et mere og mere overdrevslignende areal.
Den tidligere tjenestejord, Fredsmaj, var tidligere dyrkbar i kraft af de mange grøfter, der havde udløb i Sønderborg Bugt gennem en sluse. Slusen krævede hyppig vedligeholdelse på grund af tilsanding. Efter stormen i 1962, hvor slusen blev tilsandet og lukket, blev området opgivet som dyrkningseng, hvorefter naturen fik lov til at forme arealet. Det fremstår nu som et værdifuldt raste- og yngleområde for fugle.
Beskrivelse af de enkelte naturområder findes i bilag 5, side 19-24. På kortene i bilag 8 er vist en række områder, der i løbet af den kommende periode skal gøres vådere ved at mindske den hidtidige dræning af en række blødbundsarealer i skoven.

I skoven har Kongehuset jagtretten

Friluftsliv

Skovens sydlige del er meget benyttet af det rolige publikum. Den nordlige del anvendes til øvelsesaktiviteter.

Det nuværende skovmiljø, der er en følge af skovens anvendelse til træproduktion, skal bevares. Det giver skoven en høj rekreativ værdi at den har karakter af produktionsskov, og det er ikke målet at bringe skoven ind i en parkagtig udvikling.

Naturskolen er placeret omtrent midt i skoven, og benytter flittigt den omkringliggende natur i undervisningen. Skolen betjener primært folkeskoleelever fra Sønderborg Kommune, og er fuldt belagt. Naturskolen er siden dens start i 1994 blevet udbygget med en jernaldergård og smedje.

Der er bygget et nyt ridecenter nord for skoven. Der kan derfor blive behov for en efterfølgende justering af ridestierne.

Der er udgivet en vandretursfolder over Sønderskoven. Ved revision af folderen skal den geologiske interesse, der knytter sig til Klintinghovedområdet omtales. Informationstavle på stedet opsættes.

Ved naturskolen findes en gammel agernlade, som efter istandsættelse i kraft af sin centrale beliggenhed vil være velegnet som udgangspunkt for en generel formidling af Sønderskoven.

Opholdsarealet Cathrinelund er en god ramme for aktiviteter udendørs.

Som følge af de planlagte foryngelser vil løvtræandelen stige fra 78% i 2001 til 88% i 2015. Vedmasseforrådet i skoven vil ikke ændre sig meget, men forblive på det relativt høje niveau som der er i skoven i dag, ca. 210 m3 pr ha skovbevokset areal. Mængden af overstandere vil øges fra godt 4.000 m3 til over 5.000 m3 i løbet af perioden 2001-2015. Den årlige hugst forventes at udgøre omkring 3.000 m3.