Driftsplan Gråsten Statsskovdistrikt 2001-2015

6.43 Store Okseø

Skov nr. 410

Kort nr. 11

Areal i alt 8 ha, heraf skovbevokset 0 ha

Beliggenhedskommune:

Bov

bøg

ha

strandeng mv

1 ha

eg

ha

eng, mose, sø

ha

alø

ha

overdrev, hede

ha

nål

ha

stormfald

ha

andet

7 ha

Generelt

Store Okseø ligger sammen med Lille Okseø ca. 500 ud fra kysten ved Sønderhav.

Landskab og jordbund

Store Okseø er dannet af en moræneaflejring af ler og grus fra sidste istid. Mod nordvest er der dannet en strandeng på senere aflejret materiale. Strandengen ligger nu beskyttet af en kunstig strandvold.

Kulturhistorie

Okseøerne har formodentlig fået deres navn ved, at der om sommeren har græsset kreaturer derude. Store Okseø har formentligt været beboet siden 1500-tallet.

Ejerne af øen har ernæret sig ved landbrug og fiskeri, og senere ved skibs- og bådebyggeri samt ved at drive en beværtning på øen. Øen har i en periode hørt til ejendommen "Frueskov". Fra 1845 og til nu har den samme slægt beboet øen.

Arealstatus

I 1982 blev øen købt af Miljøminsteriet, Sønderjyllands Amt og Bov Kommune. Øen administreres af Bov Kommune frem til år 2007, hvorefter ejendomsretten overtages af Miljø og Energiministeriet.
I regionplanmæssig sammenhæng er øen klassificeret som naturområde samt turistområde med særlig værdifulde landskaber.

Drift af naturområder

Der gøres ingen særlige plejetiltag ud over afgræsning af de høje arealer. Der er kun foretaget kystsikring af de lave arealer af hensyn til bebyggelsen. Resten af kysten er overladt til naturlig erosion.

Jagt, vildtpleje og fiskeri

Der drives ikke jagt på arealet.

Friluftsliv

Øen benyttes som udflugtmål for turister. Der er etableret færgefart mellem øen og Sønderhav. Der er mulighed for primitiv overnatning i telte. Der er bade og toiletmuligheder ved traktørstedet.

Oppe på øen er der anlagt en vandresti hele vejen rundt.

Der findes en folder om Store Okseø.