Overvågning af vores søer og damme.
StoreDam , sø3056-02Besigtigelsesdato : 25.08.2011 StoreDam ligger i Sø- og lystskovs arealerne i afd. 3056. Arealet er : 20730m2. Er biologisk målsat til : Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv Fysiske målinger: Klokken: 10:00:00 Temp.: 18,8 grader, pH: 8,5, Dybde: 0,85 m, Sigtedybde: 0,85 m.Bundforhold Bunden er dækket af et ca. 20-40 cm tykt lag ler og slam, der er lystfarvet. Enkelte steder stiger der sumpgasser op når der stikkes i bunden. Fisk: Set en del småfisk (skaller) og to store moderkarper midt i søen. Vandkvalitet og pH: Vandet er klart og bunden kan ses overalt, bortset fra de steder hvor andefugle fouragerede og hvor de store karper opholdt sig i midten af søen. Alger og mosser: Der er meget få trådalger. Undervandsvegetation: Undervandsvegetationen er udbredt og dækker 75% af søoverfladen, heraf har tornfrøet hornblad langt den største udbrdelse. Kransnålalger har sin største udbredelse i sydlige del, mens kredsbladet vandranunkel findes spredt over resten af søen. Børstebladet og spinkel vandaks findes spredt og fåtalligt. Kruset vandaks, vandstjerne og korsandemad er fundet ved tilløbet i sydøstlige hjørne. |