Overvågning af vores søer og damme.
KujborgDam , sø3056-01Besigtigelsesdato : 25.08.2011 KujborgDam ligger i Sø- og lystskovs arealerne i afd. 3056. Arealet er : 7900m2. Er biologisk målsat til : Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv Fysiske målinger: Klokken: 12:00:00 Temp.: 21,7 grader, pH: 9,2, Dybde: 0,48 m, Sigtedybde: 0,48 m.Bundforhold Bunden er meget blød og dækket af et 20-50cm tykt lag slam og ler. Materialet hvirvles meget let op, og aflejrer sig på planterne. Fisk: Set én stor karpe (+5kg) og flere små fisk der plumre vandet op. Vandkvalitet og pH: Vandet er klart og bunden kan ses overalt, dog ikke hvor karper og andre fisk opholdt sig. Alger og mosser: Der er en del trådalger blandt den øvrige undervandsvegetation. Undervandsvegetation: Undervandsvegetationen dækker 75% af søarealet. Den består hovedsageligt af tornfrøet hornblad i tætte tæpper, især i bremme langs rørsumpen. Børstebladet vandaks og trådalger sp. er jævnt fordelt imellem tornfrøet hornblad, samt enkelte vandranunkel. Korsandemad og flydende stjerneløv findes langs rørsumpen. |