Udskriftsvenlig version

Beskrivelse af naturforvaltningsprojektet
"Mere vand i Gråsten Skovene"

Baggrund for projektet

I Roden Skov (ca. 146 ha) ved Gråsten er der i en periode efter 2. Verdenskrig sket en omfattende udgrøftning og dræning. Hovedgrøfterne er ofte meget dybe, og de mange stikgrøfter afvander selv ganske små lavninger i terrænet. Roden Skov ligger i et randmoræneområde, der præges af en stor mængde dødishuller. Disse udgør nu en del af skovens lavninger.

Efter datidens forhold og natursyn var udgrøftningen fornuftig, fordi den blandt andet gav mulighed for at dyrke bøg på store flader. Den daværende skovrider på Gråsten Statsskovdistrikt, Henning Martensen-Larsen (1950 –1962), gik med stor ildhu ind for dræningen af skovene, og var stolt af udgrøftningen i Roden skov, hvor vandstanden angiveligt blev sænket med op til 1 m. Det primære sigte med skovbrug var dengang rentabel træproduktion, som blev muliggjort med gode træpriser og en lav arbejdsløn. En afvanding af den våde skovjord gav også mulighed for dyrkning af de hurtigtvoksende og velbetalte træarter rødgran og sitkagran. Med afvandingen blev bevoksningerne med løvtræ desuden sikret mod periodiske oversvømmelser.
At næsten uerstattelige naturværdier samtidig gik tabt, havde man ikke det samme forhold til som i dag.


Grøftegravning i 50'erne i Gråsten Skovene.
På traktoren er det Jørgen Møller og Chr. Johansen dirigerer.

I flere tilfælde er veje og grøfter i områdets skove blevet anlagt af krigsfanger, flygtninge eller som et led i andre beskæftigelsesforanstaltninger. Dermed havde udgrøftningsarbejder ikke nødvendigvis kun et skovøkonomisk sigte, men de afhjalp også et samfundsmæssigt problem.

Udviklingen i arbejdsløn og træpriser har betydet, at det nu ikke længere rentabelt at dyrke skov på de udgrøftede, bløde skovjorder. Det har også vist sig at bevoksningerne på disse arealer har en meget ringe stabilitet og sundhed. Sideløbende er målet med skovdriften i statsskovene blevet bredere, således at der i højere grad end tidligere også lægges vægt på naturbeskyttelse. Skovdriften drejes løbende i en mere naturnær retning.

Distriktet havde i 1980'erne høstet gode erfaringer med at genskabe vandhuller blandt andet i Sønderhavskovene ved Flensborg Fjord. En del af dem blev lavet for at sikre at den sjældne bjergsalamander ikke uddøde i Danmark. Opgaven kronedes med held og salamanderen trives i dag. Det var en spændende udvikling med indvandring af insekter, padder og krybdyr.

På denne baggrund opstod ideen om at starte tilbageførslen af vandforholdene i Roden Skov til et mere oprindeligt udseende, og at genskabe nogle af de vandhuller der tidligere blev drænet væk. Projektet "Mere vand i Gråsten Skovene" blev til, og er i første omgang gennemført i Roden Skov. Gennemførelsen af projektet blev mulig med en særlig naturforvaltningsbevilling rettet mod Skov- og Naturstyrelsens arealer.

Planlægning og udførelse af projektet

Projeketet var tænkt at løbe over 2 år, og opdelt i 3 faser.

Første fase i projektet bestod af en grundig registrering af forholdene omkring alle grøfter, vandløb, søer og vådområder i Roden Skov. Mulighederne for nygravning, oprensning eller sikring af urørte vandhuller blev vurderet. På grøfternes område blev lukning af de enkelte drængrøfter overvejet, blandt andet set i relation til den eksisterende flora og skovbevoksning på stedet; men også med henblik på fortsat vandafledning fra tilgrænsende landbrugsarealer og fra skovens veje og stier. 


Delvis tildækket grøft. Fra midten af billedet og ud i horisonten, skal grøften stadig kunne aflede vand fra veje og andre afdelinger, hvorimod terennet ned mod venstre tillader at grøften dækkes til.

Også åbning af rørlagte bække og grøfter blev vurderet.

Anden fase var at lave en plan for de enkelte indgreb. I denne plan indgik også behovet for fældning af træer omkring de oprensede vandhuller. Opgaven blev løst af en af distriktets skovløbere, som udfærdigede kort og beskrivelse af alle hullerne, så materialet lå klar til ansøgning til Sønderjyllands Amt, Gråsten Kommune, Haderslev Museum og Driftsplankontoret. Også arbejdsplaner til friskovning omkring vandhullerne og gravekort til entreprenøren indgik heri.

Af samtlige registreringer viste det sig, at kun fem våde lavninger har ligget urørt af dræning. Disse lavninger lades fortsat urørte, da de sandsynligvis giver mulighed for at genfinde pollenlag fra tidligere skove på stedet. Med de nødvendige godkendelser fra amtet kunne der laves en endelig plan til fremme af den naturlige hydrologi i Roden Skov.

Tredie fase var den praktiske udførelse af projektet og den blev varetaget af en entreprenør med lokalkendskab, og med erfaring i at arbejde med vand i skov og naturområder. I alt er der nu oprenset eller sikret ca. 40 vandhuller, lukket ca. 1 kilometer drængrøfter og opgravet 200 m rørledning.

Fremtiden

Den erhvervsmæssige skovdrift i de våde områder vil i mange tilfælde ophøre. De skovnings- og transportopgaver der tidligere var besværlige og omkostningstunge vil forsvinde. Skovbunden vil blive våd eller helt vanddækket, og det særlige dyre- og planteliv der knytter sig til fugtige områder får nu bedre muligheder for at etablere sig i skoven. Mange områder vil blive bevokset med el, birk eller ask, som bedre end skovens andre træarter kan etablere sig på våd jord. Andre områder vil være vanddækkede og uden skovbevoksning i lang tid fremover. Naturværdierne vil langsomt vende tilbage.


De to små vandhuller blev tidligere drænet af en gennemgående grøft. Afløbet fra vandhullerne er nu blevet stoppet, og der er foretaget en let oprensning af hullerne. Det oprensede materiale er spredt ud over skovbunden i et ganske tyndt lag, og vil ikke være til at se i sommeren 2002.

Det er fortsat nødvendigt at bevare en hel del grøfter i Roden Skov, blandt andet af hensyn til vejsystemet. Der tages også hensyn til, at hvis genskabelse af de naturlige vandforhold vil gå ud over en værdifuld skovbevoksning, så vil der først blive foretaget indgreb når bevoksningen er væk - måske om 10, 20 eller 50 år.

Projektet "Mere vand i Gråsten Skovene" er nu blevet en integreret del af skovdistriktets nye, 15-årige driftsplan. Samtidig skal princippet om genskabelse af naturlige hydrologiske forhold indtænkes i driften af alle distriktets skov- og naturarealer.